Arbejde

Langt de fleste mennesker med MS går på arbejde hver dag. Afhængigt af hvilket arbejde du har, betyder en MS diagnose ikke, at du ikke længere kan passe dit job.

Der kan være visse typer jobs, det kan være svært at passe med MS. Det kan for eksempelvis være former for arbejde, hvor en god balance kræves (visse håndværksfag) - eller jobs som er meget fysisk udmattende. Hvis du har sådan et job, er det måske for din egen skyld en overvejelse værd at skifte til et andet job - eventuelt inden for samme virksomhed.

Sørg for at indlægge pauser i din arbejdsdag, så du ikke bliver for træt. Hvis dit arbejde tillader det, kan du indlægge pauserne som faste rutiner.

Du kan også overveje at arbejde på nedsat tid, eller aftale fleksibel arbejdstid, så du arbejder mindre på dage, hvor du måske er meget træt og lidt mere de dage, hvor du har overskud til det.

I det hele taget er det en god ide at tilrettelægge dit arbejdsliv på en måde, der tager hensyn til din sygdom - både nu og i fremtiden.

Share |