Svimmelhed og koordinationsproblemer

Mange oplever en tendens til svimmelhed. Svimmelheden kan både være forbundet med, at man besvimer, eller at man oplever en ubehagelig følelse af at vakle. Svimmelheden er for det meste et resultat af at balancefornemmelsen er blevet beskadiget.

Koordinationsproblemer, som for eksempel at have besvær med at løfte en kop eller udføre en bestemt bevægelse, er også et hyppigt symptom. Det skyldes ofte, at nerve-fibrene i cerebellum, også kaldet Lillehjernen er beskadiget. Cerebellum, også kaldet Lillehjernen, er den del af hjernen, der er placeret over hjernestammen, og som styrer balance og koordination af bevægelser. Nogle oplever også at have problemer med at sidde, stå eller gå. Det kaldes også ataksi.

Taleforstyrrelser er også et almindeligt symptom. Det kan opleves som afbrudt eller langsom tale og kan lyde monotont.

Share |