Information og behandlingsmuligheder ved dissemineret sklerose

Har du eller en af dine nærmeste pårørende fået diagnosen dissemineret sclerose? Så har du sikkert en masse spørgsmål om sygdommen, som du søger svar på. Dissemineret sclerose kaldes også multipel sclerose, men det er den samme sygdom. På denne hjemmeside kan du finde fakta om dissemineret sklerose samt aspekter omkring alle de problematikker, som opstår omkring sygdommen for både patienten og den pårørende. Vi stræber imod at give så bred og kompetent information som muligt, men understreger dog, at din egen læge altid kan udtale sig mest præcist i forhold til netop dit sygdomsforløb.

Her på siden kan du læse mere om:

Vil du læse mere om behandling af dissemineret sklerose? Så gå ind under ’Behandling af MS’ i topmenuen her på hjemmesiden og læs om den tilgængelige behandling.

MS Nyheder - Klik her Kontaktinformation - Klik her

Hvad er dissemineret sclerose?

Multipel dissemineret sclerose er en kronisk sygdom. I Danmark er der mere end 9000 patienter med dissemineret sklerose, og ca. 300 danskere bliver ramt af sygdommen hvert år. Hyppigheden er stigende, og specielt bliver kvinder ramt af sygdommen. Dissemineret sklerose bryder oftest ud i 20 til 40 års alderen. Geografi spiller også ind, for multipel dissemineret sklerose rammer hyppigere i tempererede zoner som Danmark sammenlignet med subtropiske og tropiske områder. Der er generelt flest mennesker på den nordlige halvkugle, der er ramt at dissemineret sclerose. Især i Nordeuropa og Skotland er der mange sclerose-patienter.

Sygdommen dissemineret sclerose

Multipel dissemineret sclerose er en kronisk sygdom i centralnervesystemet i hjernen og rygmarven, som indebærer, at kroppens eget immunsystem angriber og ødelægger myelinet. Myelin er det isolerende lag, der dækker og beskytter nerve-fibrene. Når beskyttelsen er væk, bliver Nerve-fibrene ødelagt, og der kommer ar efter inflammationen, som man kalder sklerose. Multipel sclerose betyder direkte oversat ”mange ar”.

Multipel dissemineret sklerose er en autoimmun sygdom. Det dækker over, at kroppens immunforsvar ikke længere er i stand til at skelne fremmede celler fra kroppens egne celler. Immunsystemet begynder derfor at angribe kroppens eget væv, ligesom hvis det var et fremmedlegeme til fare for kroppen. Herved bliver det beskyttende myelin-lag omkring nervefibrene ødelagt.

Hvordan udarter dissemineret sclerose sig?

Dissemineret sclerose er typisk karakteriseret ved, at der kommer gentagne angreb (attakker) fra forskellige dele af centralnervesystemet. Symptomerne er derfor spredte – heraf ordet dissemineret – både tidsmæssigt og hvilke steder i kroppen, der bliver angrebet. Derfor har de forskellige attakker meget forskellige symptomer, da de kommer fra forskellige steder i nervesystemet. De typiske symptomer på begyndende multipel dissemineret sklerose er følelsesforstyrrelser og nedsat kraft i arme eller ben, svimmelhed, balanceforstyrrelse, synsnervebetændelse og vandladningsproblemer.

Informationsmøder om dissemineret sclerose

På denne hjemmeside kan du se mere om vores tilbud for personer med dissemineret sklerose eller de pårørende. Vi holder fx forskellige informationsmøder. Leder du efter information om medicin til sklerose-patienter, kan du også læse mere om de tilgængelige behandlinger og vigtigheden af tidlig og hyppig medicinsk behandling her på hjemmesiden. Har du spørgsmål til Merck Seronos produkter, kan du ringe til: 35 25 35 50.

Share |