Sklerose – information, diagnose og symptomer

Har du fået stillet diagnosen multipel sclerose, eller er du pårørende til en, der har, er der uundgåeligt mange tanker og spørgsmål, som kører rundt i hovedet. Vi har denne hjemmeside sclerosebehandling.nu, hvor du kan finde faktuel information om sygdommen foruden meget nyttig viden om, hvordan det er at leve med sclerose. Vores mål er at besvare så mange spørgsmål som muligt om, hvordan sklerose vil påvirke forskellige dele af livet og hvilke behandlingsmuligheder, der er.

Her på siden kan du læse mere om:

Vil du læse mere om sklerose-behandling? Gå ind under ’Behandling af MS’ i topmenuen her på hjemmesiden og læs om den tilgængelige behandling.

MS Nyheder - Klik her Kontaktinformation - Klik her

Som sclerose patient er egen læge vigtigst

Vi bestræber os på altid at have god information om sclerose på vores hjemmeside, men vi vil dog samtidig understrege, at det aldrig må erstatte samtaler med din sklerose-læge. Det er din læge, som kender lige præcis dit individuelle sygdomsforløb. Hvis du er i tvivl om noget her på hjemmesiden, kan du også altid tage det op med din læge. I forhold til medicinske udtryk og betegnelser har vi en ordliste, som ordene her på hjemmesiden linker til. Du kan også gå ind i den direkte i bunden af siden.

Hvad er Multipel Sclerose?

Sclerose er en ikke-traumatisk sygdom i centralnervesystemet, der sidder i hjernen og i rygmarven. Sclerose er en kronisk sygdom. Den opstår, når kroppens eget immunsystem angriber og ødelægger myelinet. Det er det isolerende lag, som dækker og beskytter nerve-fibrene. Nerve-fibrene bliver ødelagt, hvorefter der kommer inflammation og ar, som man kalder sklerose. Multipel sclerose betyder direkte oversat ”mange ar”.

Sklerose er en autoimmun sygdom, hvilket betyder, at kroppens immunforsvar angriber kroppens eget væv, fordi det ikke længere kan skelne fremmede celler fra kroppens egne celler. Immunsystemet begynder derfor at angribe kroppens eget væv som om, det var et fremmedlegeme, der skadede kroppen. Det er i denne proces, at det beskyttende myelin-lag omkring nervefibrene bliver ødelagt.

Hvad er symptomerne på sklerose?

Symptomerne på multipel sklerose skyldes betændelse i hjerne og rygmarv. Det hyppigste startsymptom på sklerose er føleforstyrrelser. Det opleves som en snurrende, sovende eller prikkende fornemmelse. Dertil kommer nedsat syn, idet 15-20 % af alle sklerose tilfælde starter med betændelse i synsnerven, som gør synet uklart. Og seksuelle symptomer som aftagende erektionsevne for mænd er også et symptom på sklerose.

Diagnosticering af sclerose

Det er ikke enkelt at diagnosticere multipel sclerose, da symptomerne i den tidlige sygdomsfase kommer og går, og man opfatter dem typisk som harmløse. Der ud over kan de tidlige symptomer også pege på en lang række andre sygdomme, som man derfor skal udelukke først. Derfor kan der nogle gange gå op til flere år, fra patienten mærker de første symptomer, til der bliver stillet en diagnose. Ofte bliver diagnosen sclerose først stillet efter mange grundige undersøgelser. Både kliniske undersøgelser som blodprøver, MR-scanning og rygmarvsprøve, samt para-kliniske som neurologiske undersøgelser.

Arrangementer og mere information

Tjek vores forskellige tilbud for sclerose-patienter eller pårørende her på hjemmesiden. Vi arranger forskellige informationsmøder. Det kan fx handle om sclerose og graviditet eller andet. Hold øje med de aktuelle nyheder. Søger du information om medicin til sklerose-patienter, kan du også læse mere om Merck Seronos produkter eller ringe til Merck Serono: 35 25 35 50.

Share |