Ordliste

a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z Æ Ø Å

Acetylkolin

Et kemisk stof (neurotransmitter) i kroppen, som nerverne bruger til at kommunikere med hinanden.

Adrenalin

(epinephrin) Stof, der udskilles via blodårerne og fremkalder en reaktion fra specialiserede receptorer i hele kroppen, hvilket aktiverer en "kæmp-eller-flygt"-respons.

Adrenergisk

Funktioner, der er styret af adrenalin eller noradrenalin.

Affektiv frigørelse

(også kaldet pseudobulbær parese) Tilstand, hvor der opstår perioder af latter og/eller gråd tilsyneladende uden årsag. Personens humør behøver ikke have noget med den udtrykte følelse at gøre. Denne tilstand menes at være forårsaget af læsioner i det limbiske system, som er den del af hjernen, der udtrykker følelser.

Afferent pupildefekt

(Også kaldet Marcus Gunn-pupil) Unormal refleksbetinget respons på lys, der er tegn på beskadigelse af nervefibre som følge af optisk neuritis. Normalt reagerer pupillen ved at blive mindre, når lyset skinner direkte ind i øjet (direkte respons) eller ind i det andet øje (indirekte respons). Ved afferent pupildefekt er der en relativ reduktion i den direkte respons. Dette demonstreres mest effektivt ved hjælp af "svingende lygtetest." Når man lyser med lygten, først ind i det unormale øje og derefter ind i det raske øje, og derefter igen ind i øjet med pupildefekten, bliver den defekte pupil større i stedet for mindre.

Analgetikum

et smertestillende stof/middel, som f.eks. Paracetamol eller Ibuprofen.

Antidepressivt

Middel til behandling af depression eller nedtrykthed. Det kan f.eks. være heterocycliske typer som Elavil, MAO-hæmmere som phenelzin eller lithium carbonat.

Antigen

Alle stoffer, der udløser immunsystemets produktion af en antistof; henviser normalt til smittefarlige eller giftige stoffer. Se Antistof.

Antikolinergisk

Refererer til virkningen af visse lægemidler, der normalt anvendes til behandling af en neurogen blæreforstyrrelse. Disse lægemidler forhindrer transmissionen af parasympatiske nerveimpulser, hvilket reducerer spasmer i blærens glatte muskler.

Antistof

Serumprotein produceret af immunsystemets celler, der binder sig til antigen og dermed forhindrer det virksomme stof at komme til

Antiviral

Stof, der eksperimentelt hæmmer spredning af og levedygtighed hos vira. Deres måde at agere på varierer. Nogle stoffer vil forsinke eller hæmme viras optagelse eller tilfældige forbindelse, nogle forlænge levetiden hos inficerede targetceller, mens andre øger adskillige immunitetsaspekter, herunder komplement-, antistof- og phagocytosisrespons.

Artikulationsforstyrrelse

Talevanskeligheder på grund af dysfunktion i de muskler, der kontrollerer tale, normalt forårsaget af beskadigelse af centralnervesystemet eller en perifer motorisk nerve. Indholdet og betydningen af det talte ord forbliver normal.

Astrocyt

Stor celle, som findes i centralnervesystemets hvide og grå masse, der spiller mange roller i udviklingen, strukturen og cellesupporten til hjernen og rygsøjlen.

Ataksi

Mangel på koordination samt rysten forårsaget af hjernens manglende evne til at regulere kropsholdning, styrke og lemmernes bevægelsesretning. Som oftest forårsaget af sygdomsaktivitet i cerebellum.

Atrofi

Henfald eller svind i størrelsen af en kropsdel eller hjerne på grund af sygdom eller manglende brug.

Attak

Symptomer eksempelvis synsforstyrrelser, tabt følesans, problemer med at styre arm eller ben, spasticitet træthed der varer mindst 24 timer. Se også Forværring.

Attak 2

akutte sygdomsudbrud (attakker) hvor symptomerne udvikler sig over dage eller uger, eksempelvis påvirket syn, koordinationsproblemer eller spasticitet.

Attak forværring

Fremkomsten af nye symptomer eller forværring af gamle, der varer mindst 24 timer (er synonymt med attak, tilbagefald, opblussen, anfald eller forværring); normalt forbundet med inflammation og demyelinisering af hjernen og /eller rygsøjlen.

Attakvis MS

MS kliniske forløb, kendetegnet ved at der opstår nye symptomer eller forværring af gamle symptomer (tilbagefald eller forværring). Symptomerne kan udvikle sig over adskillige dage eller uger for derefter at forsvinde helt eller delvist. Attak-mønstret er uforudsigeligt, selv hos samme person. RRMS omfatter ca. 40% af befolkningsgruppen med MS på et hvilket som helst tidspunkt.

Auditorisk fremkaldte potentialer (BAEP)

Test, hvor hjernens elektriske aktivitet som svar på auditive stimuli (f.eks. kliklyde) bliver registreret af en elektroencephalograf og analyseret på computer. Demyelinisering resulterer i langsommere responstid. Denne test er undertiden nyttig ved diagnosticeringen af MS, fordi den kan bekræfte tilstedeværelsen af en eventuel læsion eller identificere en læsion, der ikke har forårsaget symptomer. BAEP har vist sig at være mindre nyttig ved diagnosticeringen af MS end registrering af hhv. visuelle og somatosensorisk fremkaldte potentialer.

Autoimmun

Kroppens eget immunsystem danner betændelse og forestår ødelæggelse af kroppens eget væv.

Autoimmun sygdom

Proces, hvor kroppens immunsystem forårsager sygdom ved fejlagtigt at angribe sunde celler, organer eller kropsvæv, der er vigtig for et godt helbred. Multipel sclerose antages at være en autoimmun sygdom sammen med systemisk lupus rheumatoid artrit, skleroderma og mange andre. Disse sygdommes nøjagtige oprindelse og forståelsen for deres opståen er endnu ikke særlig veldokumenteret.

Autonome nervesystem

Del af nervesystemet, der regulerer ufrivillige vitale funktioner, herunder aktivitet i hjertemuskel, glatte muskler (f.eks. tarmene) samt kirtler. Det autonome nervesystem er delt op i to: det sympatiske nervesystem øger hjertefrekvensen, trækker blodårerne sammen og øger blodtrykket; det parasympatiske nervesystem nervesystem reducerer hjertefrekvensen, øger intestinal- og kirtelaktivitet samt får lukkemusklen til at slappe af.

Axon

Impulser transmitteres via axonerne til andre nerveceller eller til de dele af kroppen, der stimuleres direkte via nerverne (dvs. muskler, organer). I nervesystemet er axonen omgivet af en myelinskede, og sammen udgør de nervefibren. Mange tusind fibre, bundtet sammen, udgør den anatomiske struktur, som er selve nerven.

Tilbage til toppen

B lymfocyt

Lymfocyt som findes i rygmarven - producerer antistof

B-celle

En slags lymfocyt (hvide blodlegemer) der produceres i knoglemarven og danner antistoffer

Binyrebark

Binyrebark er hinden om binyrerne som danner steriod hormoner. Disse kontrollerer bl.a. metabolismen og kroppens respons på stress.

Binyremarv

Den inderste del af binyren som danner sekreter som adrenalin, noradrenalin og dopamin.

Blod-hjernebarrieren (BBB)

Delvist gennemtrængeligt cellelag omkring blodårerne i hjernen og rygsøjlen, der forhindrer store molekyler, celler og potentielt skadelige substanser og sygdomsfremkaldende organismer (f.eks. vira) i at forlade blodstrømmen og bevæge sig ind i centralnervesystemet (hjerne og rygsøjle).

Tilbage til toppen

Centralnervesystemet (CNS)

Samlet betegnelse for hjernen, rygsøjlen og synsnerven

Cerebellum

Del af hjernen placeret over hjernestammen, der styrer balance og koordination af bevægelser.

Cerebrospinal væske (CSF)

Vandig, farveløs, klar væske, der findes i hjernens ventrikler (lommer) og omgiver hele rygsøjlen. Man kan registrere visse ændringer i CSF, der er karakteristiske for MS, ved hjælp af lumbalpunktur (lændestik), en test, der indimellem anvendes som hjælp til diagnosticering af MS. Se Lumbalpunktur.

Cytokin

Opløselige glukoproteiner, der udskilles af immunsystemceller, der modulerer immun- og inflammatorisk respons.

Tilbage til toppen

Demens

Normalt et dybt og progressivt tab af den intellektuelle funktion, der indimellem medfører personlighedsændringer som følge af tab af hjernesubstans, og er tilstrækkelig til at påvirke en persons normale funktionelle aktiviteter.

Demyelinisering

Ødelæggelse af myelinet i centralnervesystemet, der resulterer i afbrydelser i kommunikationen mellem neuroner. Områder med demyelinisation kaldes plaques (plak)

Diplopia

Dobbeltsyn eller samtidig bevidsthed om to billeder af samme genstand forårsaget af øjnenes manglende evne til koordineret samarbejde. Når man dækker et øje, vil et af billederne forsvinde.

DNA

Forkortelse for deoxyribonucleic acid, et langt molekyle, der danner et kromosom, og som indeholder den fuldstændige kode for udviklingen af kroppen og cellerne.

Tilbage til toppen

EAE-Eksperimentel allergisk (autoimmun) encephalomyelitis

Eksperimentel allergisk (autoimmun) encephalomyelitis. Dyreeksperimentel model af demyelineringssygdom. Den er kendetegnet ved inflammatoriske infiltrater og demyelinisation i hjernen og rygsøjlen.

EDSS

Expanded Disability Status Scale. Den mest almindeligt anvendte skala til at måle niveauet af funktionsnedsættelse og ændringer i sygdomsudviklingen.

Elektroencefalografi (EEG)

Diagnostisk procedure, der ved hjælp af elektroder sat fast forskellige steder på en persons hoved, registrerer den elektriske aktivitet i hjernen.

Elektronystagmografi

En neuralgiundersøgelse, der måler øjenmusklernes finmotoriske bevægelser for at bekræfte tilstedeværelsen af nystagmus.

Epidemiologi

Undersøgelse af, hvilke sygdomme der findes i et samfund på et bestemt tidspunkt.

Etiologi

Undersøgelse af alle de faktorer, der kan være til stede ved udviklingen af en sygdom, herunder patientens modtagelighed, det sygdomsfremkaldende stofs natur samt den måde, hvorpå stoffet bevæger sig ind i en persons krop.

Eufori

Unormal tilstand af glæde og optimisme ledsaget af reduceret kritisk sans; normalt opfattes tilstanden som en følge af hjerneskade.

Tilbage til toppen

Fagocytose

Handlingen at opsuge og fordøje fragmenter, affald eller hele organismer.

FBS

Foetal bovine serum ? det mest anvendte veterinær serum i celle kulturer

Fibroblast

Bindevævscelle

Fleksorspasme

Ufrivillige, undertiden smertefulde sammentrækninger af fleksormusklerne, der trækker benet opad, ind i bøjet stilling. Disse spasmer, der varer to til tre sekunder, er symptomer på spasticitet. De optræder ofte under søvn, men kan også forekomme, når en person sidder ned.

Forstoppelse

Tilstand, hvor afføringen er langsommere end normalt for den pågældende. Afføringen kan være begrænset eller hård, og det er svært eller smertefuldt at komme af med den.

Fremkaldte potentialer (EP)

Målinger af nervesystemets elektriske respons på stimulering af bestemte sensoriske baner (f.eks. visuelle, auditive, det overordnede sensoriske system). I test med fremkaldte potentialer registreres en persons reaktioner på et oscilloskop og analyseres derefter i en computer, så de kan sammenlignes med normale responstider. Demyelinisering resulterer i langsommere responstid. EP kan vise læsioner på specifikke nervebaner, uanset om læsionerne fremkalder symptomer eller ej, hvilket gør denne test velegnet til at fastslå tilstedeværelsen af MS.

Fundus

Bunden af alle hule organer; f.eks. blærebund eller bunden af øjet.

Fysioterapeut

Person, der er uddannet til at vurdere og forbedre kroppens bevægelser og funktioner, med fokus på fysisk mobilitet, balance, holdning, træthed og smerte. Et fysisk terapiprogram omfatter typisk undervisning af personen med MS i de fysiske problemer, der opstår i forbindelse med sygdommen, udarbejdelse af et individuelt træningsprogram til at håndtere disse problemer, og forbedring af mobilitet og bevarelse af energien ved at bruge en række forskellige mobile hjælpemidler.

Tilbage til toppen

Gadolinium

Kontrastvæske, der indsprøjtes forud for MRI-skanninger. Den passerer gennem sprækker i blod-hjernebarrieren, og bruges derfor til at markere nye og aktive læsioner. Brugen af gadolinium øger følsomheden i T1-vægtede MRI-skanninger betydeligt.

Glukokortikoidhormoner

Steroide hormoner, der dannes i binyrerne som respons på stimulation af det adrenocorticotropiske hormon (ACTH) fra hypofysen. Disse hormoner, der også kan produceres syntetisk (prednison, prednisolon, methylprednisolon, betamethason, dexamethason), spiller både en immunosuppressiv og antiinflammatorisk rolle ved behandling af forværret MS: De beskadiger eller ødelægger visse typer T-lymfocytter, der spiller en rolle i den overaktive immunrespons og griber ind i frigivelsen af visse inflammationsproducerende enzymer.

Glykoprotein

Protein der indeholder sukker

Tilbage til toppen

Handicap

I henhold til WHO's definition er et handicap en mangel som følge af svækkelse eller invaliditet, der påvirker en persons evne til at udfylde sin normale rolle. Et handicap er derfor et socialt begreb, der henviser til de sociale og miljømæssige konsekvenser af en persons svækkelser og invaliditet.

HARS

HIV-Mulig omfordeling af fedtvæv.

Hemiparese

Svaghed i den ene side af kroppen, herunder en arm eller et ben.

Hemiplegi

Halvsidig lammelse

Hepatitis

Betændelse i leveren forårsaget af infektion (virus) eller forgiftning af leveren.

Hjernestamme

Den del af centralnervesystemet, der indeholder hovedets nervecentre samt de centre, der kontrollerer åndedræt og hjerte. Den strækker sig fra den nederste del af hjernen til rygsøjlen.

HSA

Human serum albumin ? en ofte anvendt derivat af humant blod

Hvid masse

Den del af hjernen, der indeholder myeliniserede nervefibre og ser hvidt ud i modsætning til hjernebarken, der indeholder nervecellekroppe og ser grå ud.

Hvide blodlegemer

Blodlegemer der indgår i værtssystemets forsvar mod infektion.

Tilbage til toppen

Immunitet

Evne til at modstå infektion og hele. Processen kan omfatte erhvervet immunitet (evnen til at lære og huske et bestemt smittefarligt stof) eller naturligt erhvervet immunitet (det genetisk programmerede responssystem, der angriber, fordøjer, fjerner og påbegynder inflammation og heling af væv).

Immunogenicitet

Fortæller om i hvilken grad en substans er i stand til at forårsage et immunologisk respons

Immunoglobulin G (IgG)

Et antistof dannet af humane plasmaceller. Det findes også i plaques i et sygt centralnervesystem. IgG-niveauerne øges i den cerebrospinal væske hos de fleste MS-patienter.

Immunosuppression

Ved MS en form for behandling, der forsinker eller hæmmer kroppens naturlige immunreaktioner, herunder dem, der er rettet direkte mod kroppens eget væv. Eksempler på immunosupprimerende behandlinger ved MS omfatter cyclosporin, methotrexat og azathioprin.

Immunsystem

Kompleks system af forskellige celletyper, der beskytter kroppen mod sygdomsfremkaldende organismer og andre fremmedlegemer.

In registration

Undersøges i øjeblikket af de regulatoriske myndigheder.

Incidence

Antal nye tilfælde af en sygdom i en bestemt befolkning over et bestemt tidsrum.

Inflammation

Vævets immunologiske respons på skade, kendetegnet ved mobilisering af de hvide blodlegemer og antistoffer samt hævelser og væskeansamlinger.

Inkontinens

Også kaldet spontan tømning; den manglende evne til at kontrollere sin urin eller afføring.

Interferon

Gruppe immunsystemproteiner - alfa, beta og gamma - der produceres af forskellige af kroppens celler. De har alle tre antiviral effekt, men virker forskelligt+ i forhold til at kontrollere immunsystemets aktivitet. Det er kun interferon beta, et kulhydrattransporterende protein, der dannes af fibroblaster (celler i hud og bindevæv), der i sidste ende har vist sig at være effektive i behandlingen af MS. Interferon beta, der fås i handlen, omfatter interferon beta-1a (Rebif® og Avonex) og interferon beta-1b (Betaferon).

Interferon Beta-1a

Interferon beta, der meget ligner det stof, menneskekroppen selv producerer. Det fremstilles i laboratoriet via en bioteknologisk proces. Interferon beta-genet placeres i laboratoriefremstillede pattedyrceller, der efterfølgende danner proteinet. Det er kun celler fra pattedyr, der er i stand til at reproducere det naturlige interferon betas molekylære struktur.

Interferon Beta-1b

Interferon beta, der er en smule forskelligt fra det stof, der produceres naturligt í den menneskelige krop. Det fremstilles i laboratoriet via en bioteknologisk proces. Interferon beta-genet placeres i bakterier, der så danner proteinet. Følgelig har interferon beta-1b en smule forskellig aminosyrestruktur og mangler den glycosylat-del, der findes i naturligt interferon beta.

Intravenøs

Ind i en åre; anvendes ofte i forbindelse med en indsprøjtning af et lægemiddel, der er blevet opløst i en væske, og derefter sprøjtet ind i åren.

Tilbage til toppen

JNK

Jun kinase

Tilbage til toppen

Kateter

Hult, bøjeligt rør af plastik eller gummi, der via urinvejene kan indføres i blæren og dræner overskudsurin, der ikke kan udskilles på normal vis.

Kliniske forsøg

Formel test af en lægelig procedure eller et lægemiddel.

Kliniske fund

Observationer under en lægeundersøgelse, der tyder på ændring eller svækkelse af en fysisk eller mental funktion.

Klonus

Tegn på spasticitet med ufrivillig rysten eller spjætten med benet, når tåen er placeret på gulvet med knæet let bøjet. Rystelsen er forårsaget af gentagne, rytmiske refleksbetingede muskelsammentrækninger.

Kognition

Funktioner på højt niveau i den menneskelige hjerne, herunder forståelse og brug af tale, visuelle perceptioner og konstruktioner, evne til kalkulation, opmærksomhed (behandling af information), hukommelse og funktioner som planlægning, problemløsning og selvmonitorering.

Komplement

Stor masse af blodproteiner (over 20), dannet i leveren, som indvirker på næsten alle aspekter af immunitet og ikke specifik resistens.

Koordination

Et struktureret samarbejde mellem muskler og muskelgrupper med den hensigt at frembringe en bevægelse som at gå eller stå.

Korticosteroider

Naturlige steroide hormoner eller menneskeskabte stoffer, der normalt anvendes til at dæmpe betændelse og derfor har cortisonlignende funktioner.

Kortison

Et glukocorticoidt steroidhormon, der dannes enten i binyrerne eller syntetisk, og har anti-inflammatorisk og immunsystemsupprimerende egenskaber. Prednison og prednisolon tilhører også denne gruppe stoffer.

Kranienerver

Nerver, der transporterer sensoriske, motoriske eller parasympatiske fibre til ansigt og nakke. Inden for denne gruppe på tolv nerver finder man synsnerven, nervus trigeminus (følelse omkring ansigtet), nervus vagus (svælg og stemmebånd). Vurdering af kranienervens funktion indgår i en rutinemæssig neurologisk undersøgelse.

Kronisk

Langvarig sygdom, ikke akut; bruges ofte til at beskrive en sygdom, der gradvist forværres.

Tilbage til toppen

L'Hermittes tegn

(passiv nakkefleksion) Unormal fornemmelse af elektricitet eller "nålestik" langs rygraden og ud i arme og ben, der opstår, når nakken bøjes frem, så hagen rører brystet.

Langsom MS

Attakvis Multipel Sclerose (eller benign MS), hvor den akkumulerede invaliditet, efter en lang sygdomsperiode (10-20 år), er ikke eksisterende eller meget begrænset

LH

Luteinizing hormone

Limbiske system

Funktionelt, ikke fysisk, system i hjernen, der generelt opfattes som mediator for følelser sammen med stofskiftet.

Lumbalpunktur

Diagnosticeringsprocedure, hvor man anvender en hul nål (kanyle) til at trænge igennem spinalkanalen ved tredje-fjerde eller fjerde-femte lændehvirvel for at udtage cerebrospinal væske til analyse. Denne procedure benyttes til at undersøge den cerebrospinale væske for ændringer i sammensætningen, der er karakteristiske for MS (f.eks. øget antal hvide blodlegemer, øget proteinindhold, tilstedeværelsen af oligoklonale bånd).

Lymfocytter

Specialiserede celler i immunsystemet, der genkender antigener og derefter frigiver substanser, der frigiver andre celler eller direkte ødelægger antigenet. Lymfocytter er opdelt i to hovedgrupper: T-lymfocytter og B-lymfocytter.

Læsion

Se Plaque.

Læsionsbyrde

Total mængde hjernevæv påvirket af MS? sygdomsforløb (som det fremgår af MRI T2-vægtede skanninger).

Tilbage til toppen

Macrofag

Store hvide blodlegemer, der spiller en vigtig rolle i forsvaret af kroppen mod bakterieangreb.

Magnetic resonansbillede (MRI) skanning

Billeddannelsesteknik baseret på påvisningen af forskellige molekylers respons på stærke magnetfelter. Den danner visuelle billeder af forskellige kropsdele uden at bruge røntgen og kan derfor udføres gentagne gange. Atomkernerne påvirkes af højfrekvens elektromagnetiske impulser i et stærkt magnetisk felt. Kernerne frembringer derefter resonanssignaler, der danner billeder af dele af kroppen. MRI giver neurologen mulighed for at identificere MS-læsioner i hjernen og rygraden på forskellige udviklingsstadier. MRI er et vigtigt diagnosticeringsværktøj i forhold til MS, men det benyttes også i stigende grad til at påvise sygdomsprogression hos tilsyneladende stabile patienter. MRI er yderst følsom og kan påvise 10 gange højere sygdomsaktivitet end det, der er synligt via kliniske manifestationer alene.

Magnetisk fremkaldt respons

En ændring i den elektriske aktivitet i en del af nervesystemet, hvor en sansestimulus passerer igennem. Den er baseret på påvisning af cellenervernes respons på magnetiske felter.

MMP

Matrix metalloprotease

Monoklonale antistoffer

Laboratoriefremstillede antistoffer, der kan programmeres til at reagere mod et bestemt antigen med henblik på at reducere immunresponsen.

Multipel Sclerose (MS)

Autoimmun sygdom i centralnervesystemt, der hovedsagelig rammer unge, og hvis oprindelse er ukendt. Sygdommen beskadiger isoleringen af nervefibrene (myelin) tilfældigt og pletvist, hvilket resulterer i en lang række neurologiske defekter. Klinisk er sygdommen kendetegnet ved symptomer, der typisk reduceres spontant i sygdommens tidlige stadier, men ofte forværres gradvist i senere år.

Multiple sclerosis

Autoimmun sygdom i centralnervesystemet, der hovedsagelig rammer unge, og hvis oprindelse er ukendt. Sygdommen beskadiger isoleringen af nervefibrene (myelin) tilfældigt og pletvist, hvilket resulterer i en lang række neurologiske defekter. Klinisk er sygdommen kendetegnet ved symptomer, der typisk reduceres spontant i sygdommens tidlige stadier, men ofte forværres gradvist i senere år.

Muskelspasme

En smertefuld og ufrivillig muskelsammentrækning.

Muskeltonus

Karakteristik af en muskel fremkaldt af konstante nervestimuli til den pågældende muskel, der beskrive dens modstand mod udstrækning. Unormal muskeltonus kan beskrives som: hypertonus (øget muskeltonus, som ved spasticitet); hypotonus (reduceret muskeltonus; lammelse (flaccid paralysis)); atoni (tab af muskeltonus). Måling af muskeltonus er en del af den rutinemæssige neurologiske undersøgelse i forbindelse med MS.

Myelin

Blødt, hvidt lag af lipider (fedt) og protein, der omslutter nervefibrene i centralnervesystemt. Myelin fungerer som en kompliceret, naturlig, elektrisk isolering, der har til formål at fremme ledningshastigheden for elektrokemiske meddelelser mellem centralnervesystemet og resten af kroppen.

Myelin basic protein (MBP)

Hovedkomponent i myelin. Når der sker beskadigelse af myelinet (som ved MS), finder man ofte MBP i unormalt høje mængder i patientens cerebrospinale væske.

Myelinskede

Et lag af fed protein som isolerer axonet og hjælper til mere effektiv transmission af signaler via nerverne

Tilbage til toppen

Nekrose

Død af væv eller celler, enten på grund af infektion eller tab af normalt kredsløb og selvforgiftning.

Nerve

Bundt af nervefibre (axoner). Fibrene er enten afferente (fører op til hjernen og indgår i perceptionen af sensoriske stimuli på huden, led, muskler og indre organer) eller efferente (fører væk fra hjernen og medierer sammentrækninger af muskler og organer).

Nervefibre

En nervecelles axon i hjernen, rygsøjlen og de perifere nerver.

Nervesystem

Omfatter alle kroppens neurale strukturer: Centralnervesystemet omfatter hjernen, rygsøjlen og synsnerverne; det perifere nervesystem omfatter nerverødderne, nerveplexi og nerver i hele kroppen.

Neuralgi

Smerte, indimellem alvorlig, der mærkes langs en nervespids og opstår inde i selve nerven, ikke i vævet, selv om følelsen synes at stamme derfra.

Neuritis

Nervebetændelse, normalt med direkte beskadigelse af nerven til følge, udgør del af en degenerativ proces.

Neurolog

Læge, der har specialiseret sig i diagnosticering og behandling af sygdomme i nervesystemet.

Neuron

Nervesystemets basisnervecelle. Et neuron består af en kerne inde i en cellekrop samt en eller flere processer (ekstensioner), der kaldes dendritter og axoner. Neuroner genererer elektriske impulser og sender information gennem nervesystemet.

Nystagmus

Hurtige, ufrivillige øjenbevægelser enten horisontalt eller, undertiden, i vertikal retning.

Tilbage til toppen

Oftalmoskop

Instrument til undersøgelse af øjets indvendige side.

Oligoklonale bånd

Diagnostisk tegn på unormale niveauer af visse antistoffer i den cerebrospinale væske observeres hos ca. 90 procent af mennesker med multipel sclerose

Opblussen

Se forværring

Optisk neuritis

Inflammation eller demyelinisation af synsnerven med midlertidig eller permanent forværring af synet og undertiden smerter.

Osteoporose

Afkalkning af knoglerne. En af årsagerne er mangel på bevægelse hos personer, der er bundet til en kørestol.

Tilbage til toppen

Paralyse

Manglende evne til at bevæge en del af kroppen.

Paraparese

En svaghed, men ikke fuldstændig paralyse i de nederste lemmer (benene)

Paraplegi

Paralyse i begge de nederste lemmer (benene)

Parasympatiske nervesystem

Opdeling af det autonome nervesystem, der styrer normale fordøjelses-, reproduktive, hjertelunge- og karfunktioner og stimulerer de fleste afsondringer. Dette undersystem fungerer som en direkte antagonist i forhold til den sympatisek system, og funktionerne afbalanceres via interaktionen mellem dem.

Parese

Delvis eller fuldstændig paralyse af kroppen

Paroksysmalt symptom

Et af flere symptomer, der opstår pludseligt, tilsyneladende som reaktion på bevægelse eller sensorisk stimulation, varer nogle få øjeblikke og forsvinder så. Paroksysmale symptomer opstår tilsyneladende ofte hos personer, der lider af dem, og følger det samme mønster fra gang til gang. Eksempler omfatter akutte tilfælde af trigeminal neuraligi (voldsom smerte i ansigtet), toniske anfald (intense spasmer i lemmer eller lemmer på den ene side af kroppen, dysarti (sløret tale, ofte ledsaget af tab af balance og koordineringsevne) og forskellige paresthesier (sensoriske forstyrrelser fra prikken til voldsom smerte)

Paræstesi

En prikkende, stikkende eller kiblende følelse på huden uden årsag og associeret med skade eller irritation på de sensoriske nerver

Patogenese

En sygdoms udviklingsforløb

Placebo

Middel, der ikke indeholder noget virksomt stof, men er udformet, så det ligner teststoffet. Det gives til personer i kontrolgrupper i dobbeltblinde, kliniske prøver (hvor hverken forskerne eller undersøgelsespersonerne ved, hvem der modtager stoffet, og hvem der ikke gør) som et måde at vurdere fordele og ulemper ved det teststof, der indtages af de personer, der deltager i undersøgelsen.

Plaque

Et område med betændt eller demyeliniseret væv fra centralnervesystemet

Prevalæns

Alle nye og gamle tilfælde af en sygdom i en bestemt befolkning på et bestemt tidspunkt.

Primært progressiv MS (PPMS)

Klinisk forløb af MS, der fra begyndelsen er karakteriseret som en progressiv sygdom uden attakker eller bedring, eller en lejlighedsvise attakker og en meget kortvarig, mindre bedring.

Prognose

Forudsigelse af sygdommens fremtidige forløb.

Protein

Molekyle dannet af en kæde af aminosyrer.

Præ-klinisk

Kontrollerede laboratorieundersøgelser som ser på sikkerhed og andre karakteristika for et produkt.

Tilbage til toppen

Quadriplegi

Paralyse af begge arme og begge ben.

Tilbage til toppen

Rebif®

interferon beta-1a. Laboratoriefremstillet interferon som ligner det naturlige interferon som findes i kroppen.

Rebiject II ®

Rebif® autoinjektor til selvinjektion. Nålen er usynlig under hele injektionsprocessen.

Receptor

Protein, der findes på en celles overflade. Den fungerer som et genkendelsesområde for andre celler og proteiner eller "docking"-station for forskellige molekyler

Recombinant

Produceret ved hjælp af en bioteknologisk proces i laboratoriet.

Refleks

Nervesystemets ufrivillige respons på en stimulus, f.eks. strækkerefleksen, der aktiveres ved at slå på en sene med en reflekshammer, så der sker en sammentrækning. Øgede, reducerede eller fraværende reflekser kan indicere neurologisk beskadigelse, herunder MS, og indgår derfor rutinemæssigt ved neurologiske undersøgelser.

Remission

Reduktion i graden af symptomer eller "tilbagevenden" til den helbredstilstand (eller lignende) som den, man oplevede inden det seneste attak.

Remyelinisation

Regeneration af beskadiget myelin. En del genopbygning af myelinet kan opstå spontant ved MS, men er normalt en meget langsom og ukontrollerbar proces.

Rygsøjle

Den cylinderformede del af centralnervesystemet. Den består af hvirvler, der er placeret i rygradskanalen, hvorfra spinalnerverne kommer ud.

Tilbage til toppen

Sammentrækning

Afkortning af muskelfibre

Secondær progressiv MS (SPMS)

Et klinisk forløb med MS, der i begyndelsen sker med attak-remission for derefter at blive progressiv i forskellig hastighed, muligvis med tilfælde af tilbagefald og mindre remission.

Sensorisk

Vedrører kropsfornemmelser som smerte, lugt, smag, temperatur, syn, hørelse, hastighed og rumfornemmelse.

Serum free

Den flydende formulering er serum fri for både HSA og FBS komponenter i såvel cellekulturens udvikling, oprensbingsprocessen og den færdige flydende formulering.

Skanning

et billede af kropsvæv

Somatosensorisk fremkaldt potentiale

En test, der måler hjernens elektriske aktivitet som respons på gentagen (mild) elektrisk påvirkning af forskellige dele af kroppen. Demyelinisation resulterer i langsommere responstid. Denne test er nyttig ved diagnosticeringen af MS, fordi den kan bekræfte tilstedeværelsen af en eventuel læsion (område med demyelinisation) eller identificere en uventet læsion, der ikke har forårsaget symptomer.

Spasticitet

Unormale kramper i muskeltonus, der viser sig som en fjederagtig modstand mod at bevæge sig eller blive flyttet.

Spinal tap

Se Lumbal punktur

Store hjernen

Den største del af hjernen. Main portion of the brain, occupying the upper part of the cranial activity. Divided into two hemispheres joined by the corpus callosum, an arched mass of white matter, it forms the largest part of the human central nervous system.

Svimmelhed

En følelse af svimmelhed, at omgivelserne snurrer rundt, ofte ledsaget af kvalme og opkast.

Svækkelse

I henhold til WHO?s definition er en svækkelse enhver form for tab eller anomali i den psykologiske, fysiologiske eller anatomiske struktur eller funktion. Den er udtryk for en afvigelse fra personens normale biomedicinske tilstand. Dermed bliver en svækkelse enhver form for tab af funktion som direkte resultat af skade eller sygdom.

Sygdomsbyrde

Totale mængde hjernevæv, der er påvirket af MS' sygdomsproces. Den kan måles som en mængde eller et område, normalt ved hjælp af MRI T2-vægtede skanninger.

Sygdomsdæmpende medicin (DMD)

Disse stoffer omfatter beta-interferoner, glatiramer acetater og immunsupprimerende stoffer (natalizumab, mitoxantron). Sygdomsdæmpende medicin er vigtig for ændringen af MS? forløb. Disse lægemidler er p.t. den mest effektive måde at kontrollere MS på.

Sympatisk

En del af det autonome eller ufrivillige nervesystem, der generelt arbejder modsat den parasympatiske del. Mange af de sympatiske funktioner er lokale, specifikke og involvere udskillelse af acetylcholin, stimulerer eller sammentrækker en bestemt muskel, kirtel etc. Nogle af disse nerver udskiller dog epinephrin (adrenalin) og norepinephrin (noradrenalin). Disse kaldes adrenergiske. Eftersom binyremarven også udskiller samme substans i blodet som hormoner, reagerer alle muskler eller kirtler ved påvirkning af de adrenergiske sympatiske nerver også samlet på den epinephrin, der bliver udskilt i blodet. Dette udgør grundlaget for en kæmp-eller-flygt-respons, der potentielt kan redde livet, og er beregnet til kortvarig, voldsom aktivitet. En kronisk tilstand af overdreven adrenergisk respons er derimod en kraftig stressfremkaldende årsag.

Symptom

Et subjektivt opfattet problem eller en klage fra patienten. Ved multipel sclerose er nogle af de almindeligste symptomer problemer med synet, træthed, sensoriske forandringer, svaghed eller paralyse i lemmer, rysten, manglende koordination, dårlig balance, forandringer i blære eller tarme samt psykologiske forandringer.

Symptomatologi

En gruppe symptomer på en sygdom.

Synsskarphed (eller Snellen)

Hvor klart man ser. Skarpheden måles som en brøkdel af det normale syn. 20/20-syn giver indikation om et øje, der på 20 fod registrerer, hvad et normalt øje bør kunne se ved 20 fod; 20/400-syn betyder, at et øje på 20 fod ser, hvad et normalt øje ser ved 400 fod. Skarphed kan også udtrykkes i meter: 6/6 sammenlignet med 6/120 i ovenstående eksempel.

Syre

væske med en lavere pH-værdi end neutralt vand (7,0). De fleste metabolske affaldsstoffer er syreholdige

Tilbage til toppen

T-celle

En lymfocyt (hvidt blodlegeme), der udvikles i knoglemarven, modnes i thymus og fungerer som en del af kroppens immunsystem.

T-suppressor cells

These cells close down the immune response after it has destroyed invading organisms.

T1-vægtede skanninger

Anormaliteter, der registreres ved T1-vægtede skanninger, indicerer nye betændelsesområder. Se også Gadolinium.

T2-vægtede skanninger

Anormaliteter ved T2-vægtede skanninger svarer til enten aktive eller inaktive læsioner. Den totale mængde T2-vægtede læsioner (også kaldet læsionsbyrde eller sygdomsbyrde) er en angivelse af den totale mængde hjernevæv, der er påvirket af MS? sygdomsproces.

Tegn

Et objektivt, fysisk problem eller en anormalitet, som lægen finder ved den neurologiske undersøgelse. Neurologiske tegn kan være meget forskellige fra de symptomer, patienten fortæller om, fordi de kun kan identificeres med bestemte test, og ikke altid giver åbenlyse symptomer. Almindelige neurologiske tegn ved multipel sclerose omfatter ændrede øjenbevægelser og andre forandringer i det visuelle systems fremtræden eller funktion; ændrede reflekser; svaghed; spasticitet; begrænsede sensoriske forandringer.

Tremor

Ukontrolleret rytmisk rysten der kan ramme alle dele af kroppen

Trigeminal neuralgia

Lynende, akut smerte i ansigtet, der skyldes demyelinisation af nervefibre i området, hvor den sensoriske (trigeminale) nerverod for den del af ansigtet fører ind i hjernestammen.

Tumor

En unormal mængde væv som følge af overdreven, ukontrolleret og progressiv celledeling.

Tilbage til toppen

Urin-inkontinens

Se Inkontinens

Urolog

En læge, der har specialiseret sig i det område inden for lægevidenskaben (urologi), der har med anatomi, fysiologi, urinvejsforstyrrelser og behandlingen af dem hos begge køn (hos mænd også kønsvejene).

Urologi

Det lægevidenskabelige område, der tager sig af urinvejsforstyrrelser (hos mænd og kvinder) samt kønsorganerne (hos mænd).

Tilbage til toppen

Videoculografi

En metode til registrering af øjets placering og bevægelser.

Visualt fremkaldt potentiale

En test, hvor hjernens elektriske aktivitet som svar på visuelle stimuli (f.eks. viften med et skakbræt) bliver registreret af en elektroencefalograpf og analyseret på computer. Demyelinisation resulterer i langsommere responstid. Eftersom denne test kan bekræfte tilstedeværelsen af en eventuel hjernelæsion (område med demyelinisation) samt registrere en eventuel læsion, der ikke har fremkaldt symptomer, er den yderst velegnet til diagnosticering af MS. VEP-reaktionen er unormal hos ca. 90 procent med MS.

Væv

Celler, der ligner hinanden, og er samlet som gruppe for at udføre en bestemt funktion

Tilbage til toppen

Ødem

Lokaliseret eller systemisk tilstand, hvor kropsvævet indeholder en overdreven mængde væske. Systemisk ødem kan forekomme i mild form, f.eks. præmenstruel vandophobning, eller medføre tab af blodproteiner eller nyre- og hjertesvigt. Lokalt ødem skyldes voldsom eller udbredt inflammation, med tab af blodproteiner samt tab af interstitielt kolloid.

Share |