Tidlig behandling af MS

Tidlig og hyppig behandling anbefales. Jo tidligere du kommer i medicinsk behandling for din sclerose, jo bedre er det for dit sygdomsforløb! Det er derfor afgørende for dig at blive sat i medicinsk behandling umiddelbart efter, du har fået stillet og bekræftet din MS diagnose.

Du spørger måske dig selv, hvorfor du skal tage medicin, når du synes, du har det godt. Svaret er, at undersøgelser viser, at tidlig behandling med interferon i høje doser flere gange ugentligt kan:

  • Reducere antallet af attakker
  • Forlænge perioden til et nyt attak
  • Dæmpe dine attakker, så de har et mildere forløb
  • Bremse sygdomsudviklingen

Derfor er tidlig og hyppig medicinsk behandling afgørende for, at du fortsat kan leve et aktivt og godt liv.

Multipel Sclerose betyder direkte oversat "mange ar".

Multipel Sclerose er en autoimmun sygdom. Det betyder, at kroppens eget immunsystem ikke længere er i stand til at se forskel på kroppens egne celler og fremmede celler. Derfor begynder immunsystemet at angribe kroppens eget væv som om, det var et fremmedlegeme, som var skadeligt for kroppen. Den proces, hvor de hvide blodlegemer, som er kroppens eget immunforsvar, angriber kaldes attakker. Under et attak ødelægges myelinet, som er det lag som ligger som en beskyttende skal om nervefibrene.

Share |